TAL MED NOGEN DU HAR TILLID TIL

Det er tænkeligt, at du selv har eller får brug for hjælp. Det kan være meget svært selv at bearbejde, at en, man holder af, har går med selvmordstanker.

Tal med en god ven, et familiemedlem, en kollega eller en anden, som du har tillid til. Andre kan godt forstå, at du har det meget svært. 

Er du barn eller ung, er der særlige hjælpemuligheder for dig. Hvis du foreksempel går i skole kan du søge hjælp hos skolepsykologen, sundhedsplejersken eller evt. studievejlederen / Studenterrådgivningen.

Professionel hjælp

I almindelig kontortid på hverdage kan du henvende dig hos:

  • din læge
  • socialforvaltningen i din kommune
  • praktiserende psykolog
  • den lokale præst

Måske er dette tilstrækkeligt, måske har du behov for yderligere
hjælp. Spørg din læge om, hvor du kan få denne hjælp. Det er din læge, der skal henvise dig videre til evt. psykologhjælp, hvis du ikke har råd til at betale det fulde beløb selv. Der vil være en egenbetaling, selvom du får en henvisning. Men du evt. henvende dig på socialforvaltningen, som ud fra dine økonomiske forhold vil tage stilling til, om de dækker egenbetalingen.

Hjemmeside for forældre til børn med selvmordshandlinger

Hjemmesiden https://www.selvmordsforsøg.dk yder støtte og information til forældre til børn med selvmordshandlinger. Her findes blandt andet videoklips med forældre (genindspillet med skuespillere), som fortæller om deres personlige oplevelser, en rådgivningsrobot Roberta, hyppige spørgsmål og svar, støttende sætninger og oplysninger om telefonrådgivning, privat og offentlig hjælp.

Landsdækkende organisationer med hjælp til pårørende