Hyppigt stillede spørgsmål

For nogle kan det være sværere end andre, at række ud efter hjælp. Mange tanker og spørgsmål kan i den forbindelse dukke op, her er nogle eksempler:

Mange stiller sig selv spørgsmålet, hvorvidt det kan nytte at henvende sig for hjælp.

En ung mand udtalte i forbindelse med afslutningen af et behandlingsforløb i en af de selvmordsforebyggende klinikker, at han ikke vidste, at han kunne få det bedre. Vi ved ikke alt og nogle ting løser sig henad vejen.

Giv livet en chance, ræk ud, hvis du har kæmpet længe og har mistet håbet om forandring og lad os se på det sammen.

Når du møder til den første samtale, vil vi have en række spørgsmål og vi vil være optaget af at lære dig at kende og finde ud, hvordan vi kan hjælpe dig.

Vi vil også tale om, hvilke aftaler vi kan have om, hvordan vi bedst passer på dig undervejs. Og der vil blive lavet en kriseplan som vil indeholde strategier og telefonnumre du kan gøre brug af, hvis du kommer i krise imellem samtalerne.

I sjældne tilfælde har vi været så bekymrede for, om et menneske kunne passe på sig selv, at vedkommende er blevet tilbudt indlæggelse.

Hvis du har tanker om selvmord, skal du tage det alvorligt og lade en fagperson vurdere om der skal iværksættes behandling.

Du kan kontakte din læge eller en psykiatriske skadestue, se hvilke behandlingsmuligheder, der findes i din region på siden med behandlingstilbud.

Som udgangspunkt anbefaler NEFOS at fortælle så meget til venner og familie, som de alligevel vil finde frem til ved egen hjælp. Hvis der har været en ambulance, er det naturligt at naboer undrer sig og vil være bekymrede. Generelt sagt: hvis ikke det kan skjules, så er det bedre at være åben omkring det.

Det kan være en god ide at rådføre sig med en behandler om, hvad der skal fortælles.

Om muligt kan du tale med din leder om situationen. På nogle arbejdspladser er ledelsen åben for at arrangere løsninger om tilpasset arbejdstid og arbejdsbelastninger, hvis man har brug for at tage fri. Nogle arbejdsgivere har desuden en sundhedsforsikring som dækker hjælp til ansatte i pressede situationer fx psykologhjælp via Falck.

Hvis man ikke kan passe sit arbejde, er det muligt at blive sygemeldt og modtage sygedagpenge.